I 1848-50 var der krig om Slesvig og Holstens tilhørsforhold. Tysksindede slesvig-holstenere ønskede at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og danne en tyskpræget stat. Dansksindede nordslesvigere ønskede at bevare tilknytningen til Danmark. De nationalliberale i Danmark ønskede et Danmark til Ejderen og dermed at knytte Slesvig tættere til Danmark, mens de var villige til at opgive Holsten og Lauenborg. Derimod mente de konservative, at hertugdømmerne skulle bevares i en helstat.